Stjerneskud over din by, de næste 12 måneder

Listen ovenfor starter med en by, som din tidszone peger på; skriv din egen, så viser den for hver stor meteorsværm de næste tolv måneder maksimumsnatten i byens tid, hvornår radianten står op, og hvornår den står højest, hvor meget af Månen der er oplyst, og hvornår den står op eller går ned, en lille søjle med det højeste antal, du kan håbe på time for time, og to links: observationskortet til at printe og en plakat af natten.

Åbn plakaten: Geminiderne over Aarhus, 14. december 2026, kl. 02.00
Knappen åbner generatoren på dansk (polyatic.com/starmap/da/) med plakaten herunder og Geminidernes radiant tegnet ind. Vil du have din egen by, så skriv den i feltet øverst: hver række på listen har et link til observationskortet for nattens bedste time og et til en plakat af natten. Gratis og uden konto; alt regnes ud i din browser.

Geminiderne: natten mellem 13. og 14. december 2026

Geminiderne er årets kraftigste meteorsværm. International Meteor Organization (IMO) sætter deres zenitale timerate (ZHR) til 150, og i 2026 rammer Jorden maksimum 14. december kl. 13.40 verdenstid, det vil sige kl. 14.40 dansk tid, midt på dagen. Natten at gå ud i er derfor natten før, fra søndag til mandag, for Geminidernes aktivitet bygger op over flere dage og falder hurtigere, end den steg. Set fra Århus:

• Radianten ved Castor i Tvillingerne står op allerede kl. 15.12, før det er mørkt, og står højest kl. 02.16, 67° oppe mod syd.
• Månen er et tyndt tiltagende segl, 21 % oplyst, og går ned kl. 19.59. Resten af natten er der intet månelys.
• Den bedste time er kl. 02.00: op til 140 meteorer i timen under en helt mørk himmel, omkring 33 under en typisk forstadshimmel.

I København står radianten højest kl. 02.06, i Odense kl. 02.15, alle omkring 67° oppe. Fra Aalborg og nordpå går den slet ikke ned: Geminidernes radiant ligger cirka 33° nord for himlens ækvator, og nord for omkring 57° bredde forbliver den over horisonten hele døgnet, lavt mod nord om eftermiddagen.

Hvorfor radiantens højde betyder så meget

Alle meteorer i en sværm bevæger sig parallelt, og fra jorden ser deres spor ud til at komme fra ét punkt, radianten. Står den lavt, rammer det meste af sværmen atmosfæren over en andens horisont. Antallet, du kan se, følger sinus til radiantens højde: ved 67° får du 92 % af det fulde antal, ved 30° det halve, ved 10° en sjettedel. Derfor er de fleste sværme bedst efter midnat, og derfor er Eta Aquariiderne i maj næsten usynlige fra Danmark: deres radiant står op kl. 02.59 i Århus, og det lysner allerede kl. 03.28. De Sydlige Delta Aquariiderne i juli kommer aldrig mere end 18° op, så selv på den bedste time er det højst 8 i timen.

De lyse sommernætter

Søjlen i hver række har én kolonne pr. time fra kl. 18 til 7. Dæmpede kolonner er tusmørke eller dag, dvs. Solen er mindre end 12° under horisonten, og listen springer dem over, når den vælger den bedste time. Det betyder noget i Danmark. Natten mellem 12. og 13. august 2027, Perseidernes nat, er kun rigtig mørk i Århus fra kl. 22.49 til 03.59, og en 84 % oplyst måne går først ned kl. 00.50. Perseidernes maksimum falder 13. august kl. 10.08, i dagslys, så både natten før og natten efter giver mange. Bedste time er kl. 03.00 med op til 85 i timen under helt mørk himmel og omkring 26 fra en forstad.

To tal i hver række

ZHR er det antal, én observatør ville tælle på en time med radianten lodret over sig og stjerner ned til størrelsesklasse 6,5 synlige, en himmel mørkere end næsten alle bor under. Rækkens første tal er ZHR gange sinus til radiantens højde, den øvre grænse under en helt mørk himmel. Det andet deler med r^1,5, IMO’s korrektion for en himmel, hvor de svageste stjerner er størrelsesklasse 5, som i en forstad. r er sværmens populationsindeks: 2,6 for Geminiderne, så en fjerdedel er tilbage; 2,1 for Quadrantiderne, så omkring en tredjedel. Månelys og skyer er ikke trukket fra; månelinjen siger, hvornår Månen koster stjerneskud.

Resten af året fra Århus

Quadrantiderne natten mellem 3. og 4. januar 2027 har et kort maksimum kl. 04.20, en radiant, der aldrig går ned herfra, og op til 75 i timen kl. 07.00, lige før en tynd måne står op kl. 06.37. Orioniderne har maksimum om aftenen 21. oktober 2026; radianten står op kl. 21.58, en 82 % oplyst måne går ned kl. 02.57, og kl. 06.00 er det højst 15 i timen. Lyriderne natten mellem 22. og 23. april 2027 får en næsten fuld måne, som stadig er oppe på den bedste time.

Kortet til at tage med ud og plakaten

Rækkens første link åbner den danske generator med observationskortet for din by på nattens bedste time og radianten markeret med et stjernesymbol: et rundt kort over hele himlen, sort på hvidt, på ét ark A4 eller US Letter, som du holder over hovedet med den retning, du kigger, nederst. Det kort er skrevet på engelsk. Det andet link laver en plakat af samme nat på dansk, i de farver og den størrelse, du vælger, også med radianten. Kig ikke direkte på radianten: meteorerne tæt ved den er korte, de lange kommer 40° til 60° fra den. Læg dig ned, vend dig mod den mørkeste del af himlen, og giv øjnene tyve minutter uden skærm.

På begge er Månen tegnet ind i sin rigtige fase og højde, og Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn er tegnet ind, hvor de stod den nat, når de var over horisonten. Solen er tegnet ind, når den er oppe, og linjen under billedet fortæller, om det er dagslys, tusmørke eller helt mørkt. Mælkevejen er tegnet ind som et blødt bånd. Et flueben ved Deep-sky-objekter, Uranus og Neptun lægger Uranus, Neptun og 133 deep-sky-objekter til, blandt dem alle 110 Messier-objekter — åbn Geminidernes nat over Århus med deep-sky-objekter. Store kometer er ét flueben væk: Med Store kometer tegner generatoren hver af tolv tilsynekomster siden 1900 af kometer, der kunne ses med det blotte øje, fra Halley i 1910 til Hale-Bopp, NEOWISE og Tsuchinshan-ATLAS, dér hvor den stod, med halen væk fra Solen — Hale-Bopp over Århus 1. april 1997. Ikke tegnet ind er svage kometer og satellitter som ISS, fordi generatoren ikke beregner deres baner. De 1.630 stjerner fra Yale Bright Star Catalogue regnes om fra katalogåret 2000 til nattens dato på grund af præcession, jordaksens langsomme slingren. Deres egenbevægelse er ikke medregnet; i de tolv måneder, listen dækker, flytter den ingen stjerne synligt. Datoer før 15. oktober 1582 læser generatoren i den julianske kalender, hvis du vil tegne en historisk stjerneskudsnat.

Formørkelserne, du kan se fra samme by, står på listen over sol- og måneformørkelser; Månens faser for et helt år på månekalenderen til print.

Åbn plakaten: Geminiderne over Aarhus, 14. december 2026, kl. 02.00